Irritabel tarmsyndrom (IBS) og inflammatorisk tarmsygdom (IBD) kan begge være smertefulde for den syge, men de er forskellige tilstande. I de tidlige stadier kan det være svært at skelne mellem dem, da de viser meget ens symptomer. Kort sagt kan både IBS og IBD forårsage følgende:
- Bloating
- Diarré og/eller forstoppelse
- Kramper i maven, ofte ret smertefulde
- Vækst eller kvalme
Der findes ingen egentlig kur mod hverken IBS eller IBD, men IBD er mere alvorlig med hensyn til de virkninger, den har på dit fordøjelsessystem. Symptomerne for begge kan variere i sværhedsgrad, men IBD kan manifestere sig langt mere på grund af sygdommens natur.
Irritable Bowel Syndrome
Selv om dette er en ret almindelig tilstand, kender læger og specialister ikke rigtig den nøjagtige årsag, selv om kost og stress kan udpeges som syndere. Hormoner kan være en anden årsag, ligesom andre faktorer, der påvirker dine tarmbakterier.
IBS forekommer i tyktarmen (colon) og involverer ikke andre dele af fordøjelsessystemet. Smerter kan opleves i hele maven, men mange syge oplever, at de er mere fremherskende i den nederste venstre region, hvilket kan være yderst ubehageligt, og disse smerter kan forværres efter at have spist. Tømning af tarmene kan mindske smerterne, men ofte vil denne afføring være ekstremt løs og tage form af diarré, som kan vare et par dage eller endda mere i de værste tilfælde. Dette kan efterfølges af en periode med forstoppelse, mens tarmene forsøger at rette op på sig selv og komme sig. Desværre kan behovet for at gå på toilettet komme pludseligt og uden varsel, hvilket kan være pinligt.
Kan IBS behandles?
IBS-symptomer kan ofte lindres med kostændringer, livsstilsændringer, behandling af tarmbakterieniveauet og i nogle tilfælde anvendes medicin. Søg råd hos din læge samt en diætist, som vil drøfte de forskellige muligheder med dig. En diætist vil kunne rådgive om, hvilke fødevarer/drikkevarer der er bedst at indtage eller fjerne for at mindske symptomerne. Hvis symptomerne fortsætter, kan din læge henvise dig til en gastroenterolog, da de har specialiseret sig i alle aspekter af fordøjelsessystemet.
I modsætning hertil er IBD – Inflammatorisk tarmsygdom
IBD bruges til at beskrive to forskellige tilstande – Crohns sygdom (CD) og colitis ulcerosa (UC). Der findes også et par andre typer, men de er lidt sjældnere. Hovedforskellen mellem Crohns sygdom og colitis ulcerosa er, at UC kun påvirker tyktarmen (colon), mens CD kan påvirke alle dele af fordøjelseskanalen fra start til slut.
Symptomerne er ellers næsten identiske. De kan omfatte kramper, en smertefuld hævelse af det berørte væv, hyppig diarré (som kan være blodig eller ej), vægttab og træthed. Mere sjældent kan det også forårsage opkast, blodmangel eller feber.
For at gøre det endnu mere forvirrende er disse symptomer sjældent konstante. IBD går ofte i næsten fuldstændig remission og giver kun få eller ingen symptomer, men blusser op igen med kort eller ingen varsel. Især mildere tilfælde af colitis ulcerosa er tilbøjelige til at have lange perioder med remission uden væsentlige gener hos mange patienter.
Der er en vis faglig uenighed om, hvorvidt IBD primært er et genetisk problem eller et problem, der kan erhverves på grund af bakterier, vira eller antigener, der fører til en immunreaktion i kroppen. Som du kan se, kan det være meget svært at skelne IBD fra IBS, så du bør kontakte en læge, hvis du tror, at du måske har en af delene.
Kan IBD behandles?
Ingen af de to former for IBD kan helbredes fuldstændigt på nuværende tidspunkt. Der er dog måder at behandle den på, og nogle af dem har en høj succesrate. Formålet med IBD-behandling er enten at lindre symptomerne eller at forlænge de perioder med remission, så den syge så vidt muligt kan leve et normalt liv.
En læge eller en diætist kan ordinere en behandlingsplan for IBD. De omfatter ofte ændringer i din livsstil og specifikke kostændringer. I mere alvorlige tilfælde kan en læge ordinere medicin eller foreslå operation. Kirurgi vil altid være den sidste udvej, hvis nogen har IBD og dens smertefulde symptomer på meget regelmæssig basis, selv med ændringer i deres livsstil.
Medicin, der almindeligvis ordineres til IBD, omfatter antibiotika, antistofbaserede “biologiske” behandlinger, som er rettet mod specifikke dele af immunsystemet, immunosupprimerende steroider, mesalaziner eller aminosalicylater.
Hvis der aftales operation, vil det normalt blive foretaget, hvis de nederste tarme skal repareres efter sårdannelse, og hvis den syge har gentagne og smertefulde sygdomsperioder. De fleste med Crohns sygdom vil i sidste ende få brug for operation for at reparere dele af deres fordøjelsessystem, men personer med colitis ulcerosa har generelt ikke brug for operation. Faktisk reagerer ca. 80 % af de syge godt på medicin og livsstilsændringer alene.
For at finde ud af, om du lider af IBS eller IBD, skal du holde øje med symptomerne. Ved IBD er det vigtigt at kontrollere afføringen, da den ofte kan indeholde slim eller blod, og det er vigtigt at udelukke noget mere alvorligt som f.eks. kræft.
Der findes mange forskellige mavesygdomme, og for at komme til roden af problemet kan det være nødvendigt at foretage en række prøver og undersøgelser, f.eks. en koloskopi, hvor der føres et rør ind i anusregionen, så læger eller kirurger kan se, hvad problemet er. Bevidsthed er af største betydning, når man skal forstå og lindre symptomer i mave-tarmkanalen.
